MÅL FOR ÅR 2009/10
Aktivitet
Produktionsskolen i Hvidovre har i årene 2007 og 2008 oplevet en stigning i antallet af årselever.
Stigningen er sket på trods af en generel nedgang på produktionsskoleområdet i 2007 og de to første kvartaler af 2008. Først i tredje og fjerde kvartal 2008 sker der en generel stigning for hele området.
Sammenholdt med aktiviteten på landsplan er Produktionsskolen i Hvidovre kommet igennem en svær periode uden tab af arbejdspladser.
Aktiviteten i 2007 var 105 årselever mod en aktivitet i 2006 på 99 årselever. I 2008 havde vi 100,5 årselever plus elever fra vores STU værksted, aktiverede og IDV elever, i alt 106 årselever.
Årsagerne til stigningen er mange, men vi ser det bl.a. som et resultat af den omlægning af det pædagogiske koncept skolen foretog i 2006.
I 2009/10 er det vigtigt for skolen, at udvikle og styrke det pædagogiske koncept. Det er vigtigt, at medarbejdergruppen, der er forholdsvis ny, bliver rustet til den udvikling.
Skolen arbejder på, at udvikle skolen lokaler, så vi forbedrer undervisningsmiljøet og så vi kan rumme den udvikling af elevtallet, vi kan forvente i den kommende tid.
Vi arbejder for at udvikle en vision for produktionsskolen der rækker endnu længere frem og søger at imødegå de behov der i fremtiden kan stilles til skolen.
Udvikling af værkstedstilbuden
I vejlederkredse er Produktionsskolen i Hvidovre kendt for sine gode værkstedstilbud, et dygtigt og engageret personale, kvalificeret vejledning, samt for at være fleksibel i forhold til tilrettelæggelsen af den enkelte unges uddannelsesplan.
Produktionsskolen i Hvidovre skal fortsat udvikle værkstedstilbudene og fortsætte med at styrke lærerkvalifikationerne på en sådan måde, at skolen kan fortsætte med at være forrest, når det gælder tilbuddenes kvalitet.
Vi er startet på at udvikle et Handels & Produktionshus, hvor vores Design, Blomster & Dekoration og Handel & Kommunikationsværksteder arbejder for at blive sammenlagt i en større enhed i samme bygning. Det målretter værkstederne yderligere mod de merkantile uddannelser.
Skolen ønsker ligeledes at udvikle vores tilbud i Køkken & Sundhed, Service & Håndværkstederne.
Skolen har ansøgt om at deltage i lærlingeforsøget, som er iværksat på flere produktionsskoler i landet. Her er der søgt om en lærling til Kokke/Cater uddannelsen og en kontorlærling.
STU
Skolen har oprettet et værksted for sent udviklede under lovgivningen om særlig tilrettelagt uddannelse. Vi arbejder for at integrere og udvikle dette specialpædagogiske tilbud i skolens miljø og aktiviteter.
Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
Vi har indgået et samarbejde med erhvervsskolerne i regionen med det formål at:
Produktionsskolen i Hvidovre er derfor indgået i et samarbejde med de omkringliggende produktionsskoler og har udarbejdet fornuftige aftaler sammen med dem, sådan at vi kan tilbyde de unge gode, nyttige og attraktive kombinationsforløb på erhvervsskolerne.
Vejledning
Skolen vil fortsat arbejde for en målrettet og helhedsorienteret vejledningsindsats.
Vejledningen skal udvikles i takt med nye opgaver. I forbindelse med samarbejdet med erhvervsskolerne, samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Egu igangsættes nye tiltag til afklaring af den enkelte unge.
Vejledningen skal med afsæt i det enkelte værksteds vejledning bygge broer og skabe perspektiv. Afdækning af kompetencer og elevens personlige mål skal være i fokus, og via dialogen skal der skabes nye muligheder for målgruppen.
Skolen styrker vejledningsindsatsen med ansættelsen af en vejleder pr. 1. marts 2009.
Fastholdelse
Skolen arbejder strategisk og målrettet med at fastholde de unge, som starter på værkstederne.
Skolens målgruppe er blandt andet kendetegnet ved, at være meget lidt vedholdende. En følge af dette er, at der skal meget lidt modgang til, før den unge vælger at droppe ud. Vi vil her sætte ind med opbakning og opfølgning i deltagernes første måned på skolen.
Produktionsskolebevis
Vi arbejder fortsat på, at styrke dokumentation og synliggørelse af den enkelte deltagers produktionsskoleforløb. Implementering af produktionsskolernes fælles deltagerbevis skaber samling og helhed i udslusningen fra produktionsskole til ungdomsuddannelse.
Antimobningsstrategi
Blandt andet for at imødegå dette har Produktionsskolen i Hvidovre i 2006 formuleret en antimobningsstrategi efter retningslinjer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Vi arbejder løbende med planen på lærermøder og evaluerer strategien en gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af skolens årsplan.
Antimobbestrategien findes på vores hjemmeside og er desuden registreret på DCUM’s hjemmeside. Dette er også gjort som en del af skolens pr-strategi.
Undervisningsmiljø
Som en del af fastholdelsesstrategien ønsker Produktionsskolen i Hvidovre yderligere at afdække og forbedre skolens undervisningsmiljø.
Derfor påbegyndes allerede nu en revision af skolens registrering af undervisningsmiljøet. Den seneste undersøgelse fandt sted november 2005 og er tilgængelig på skolens hjemmeside.
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der at:
Deltagerråd
Produktionsskolen i Hvidovre vil yderligere styrke de unges engagement i arbejde med skolens Deltagerråd, sådan at de oplever reel medbestemmelse og medansvar.
PR-strategi
Skolens marketing foregår primært via skolen hjemmeside, brochuremateriale og via samarbejdet med UU vejlederne i de forskellige regioner.
Desuden lægger skolen vægt på, at lokalsamfundet er informeret om de aktiviteter, der foregår på skolen, sådan at skolen fremstår synlig og aktiv.
Skolen lægger vægt på, at Undervisningsmiljøet bliver opdateret regelmæssigt, således at de deltagere, der går på skolen, kan videregive en positiv omtale af skolen.
Skolen deltager sammen med de øvrige skoler i regionen i en fælles brochure, hjemmesiden www.PDskoler.dk, samt på landsplan med hjemmesiden www.produktionsskoler.dk og fællesbrochure.
Personalepolitik
Produktionsskolen i Hvidovre har formuleret personalepolitik og arbejdet på at udvikle en omsorgsplan.
Arbejdsmiljø
Sikkerhedsudvalget vil fortsat arbejde med Arbejdspladsvurdering som redskab til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
Beredskabsplan
Produktionsskolen vil i samarbejde med Falck Healthcare udarbejde en beredskabsplan, der sikrer et kriseberedskab for medarbejdere, som måtte have behov for psykologisk krisehjælp.
Produktionsskolen i Hvidovre bor til leje på Stevnsbogård i Avedøre landsby, hvor vi råder over en række bygninger. Resten af bygningerne er lejet ud til en hestepension.
Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, til unge
Før de unge kan starte på produktionsskolen, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning vurdere, om de tilhører målgruppen for produktionsskoler. Produktionsskolen har den egentlige visitationsret.
De unge har oftest selv ønsket at gå på en produktionsskole for at få tid og rum til at afprøve og udvikle sig selv i forskellige praktiske og sociale sammenhænge, så de får bedre forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse eller et job.
Skolen møder den enkelte med respekt for de forudsætninger og ønsker, de har.
Skolen søger først og fremmest at integrere deltagere med anden etnisk baggrund gennem skolens ordinære aktiviteter. Flygtninge og indvandrere er ligeså forskellige fra hinanden, som de øvrige deltagere. Derfor er det også for disse deltagere, den individuelle forløbsplan, der sammen med skolens realkompetenceafklaring, danner baggrund for grundlaget for opholdet på skolen.
Vi styrker de personlige, sociale og faglige kompetencer og kvalificerer den enkelte unge til at indgå i det øvrige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.
Dette gøres blandt andet ved:
Ved større produktioner arbejdes der på tværs af værkstederne eller hele skolen deltager aktivt.
Skolen arbejder for, at flere vejledere og forældre bruger produktionsskolen, som den anderledes skole den er.
Skolen skal samarbejde med erhvervsskolerne og kan tilrettelægge dele af grundforløbene på disse. Derfor arbejder skolen på at udvikle forskellige samarbejdsmodeller og aftaler i samarbejde med de øvrige produktionsskoler i regionen.
Skolen arbejder for at opnå en meget tæt kontakt med undervisere og vejledere på erhvervsskolerne, så vi sammen kan skabe de bedst mulige tilbud til de unge.
Samarbejdet mellem erhvervsskoler og produktionsskoler kan betyde, at der på erhvervsskolerne bliver en betydelig bedre mulighed for fastholdelse frem for frafald.
Indhold og tilrettelæggelse af forløbet
Produktionsskolens pædagogik bygger på ideen om at forene praktisk arbejde og teoretisk undervisning. Det bærende element er, at den unge lærer ved at arbejde - det vil sige at handle selv.
Undervisningen er centreret omkring værkstederne, hvor de unge deltager i en bred vifte af projekter/produktioner, der skal bruges enten internt i huset eller skal sælges til markedspris.
Det betyder, at kvaliteten skal være på et niveau, der lever op til lignende produkter eller ydelser på det almindelige marked. Produktionen er således den mest synlige aktivitet.
Anerkendelse af de unge ligger i produktionen. De oplever, at der er brug for deres indsats, og at der er andre mennesker, som gerne vil betale for det, de udfører.
De unge har mulighed for at afprøve sig selv på et eller flere værksteder. Igennem det praktiske arbejde lærer de at lære, de får erfaringer, færdigheder, ny viden, reelle kompetencer og kvalifikationer.
Produktionsopgaver
Ved enhver udvælgelse af opgaver foretages der en vurdering af, om den givne produktion indeholder tilstrækkelig mange delopgaver, og om delopgaverne har varierende sværhedsgrad. Samtidig vurderes undervisningselementerne.
Vi arbejder helst i processer, hvor den enkelte unge er med til at vælge opgaven/produktionen. De unge planlægger arbejdet sammen med faglæreren, udfører arbejdet og vurderer til slut kvalitet, tid og økonomi sammen med faglæreren.
Visitation og vejledning
Skolen foretager visitering via vejlederen.
Umiddelbart efter henvendelse til skolen om eventuel optagelse aftales der er møde og en rundvisning med den unge. Hvis den unge har en godkendelse fra Ungdommens Udannelses-vejledning, har lyst til at starte på skolen og af vejlederen vurderes at kunne få noget ud af skolens tilbud aftales en dato for opstart.
Vejledning og rådgivning starter ved første møde og fortsætter under hele opholdet på skolen i et tæt samarbejde mellem den unge, faglæreren og vejlederen samt eventuelt forældre/ekstern vejleder.
De unge får tilrettelagt sit eget helt personlige uddannelsesforløb på skolen. Det bliver fulgt op af
en forløbsplan, der tages op til revision mindst hver 3. måned, og en kompetenceafklaring.
De unge kan gå på skolen i et år. I særlige tilfælde kan der opnås en forlæggelse. Skolen har en fast kvote på 10 pct. af den samlede aktivitet året før.
De unge kan komme i erhvervspraktik i 4 uger hvert halvår - dette styres af faglærer og vejleder.
Ordensregler
På Produktionsskolen i Hvidovre forventer vi, at alle behandler hinanden ordentligt, ligesom det forventes at skolens udstyr, bygninger og arealer behandles ordentligt.
Skolen har sammen med elevrådet vedtaget en antimobningsstrategi, som er lagt på hjemmesiden.
Skolen har en række maskiner, som kan være farlige, hvis ikke sikkerhedsbestemmelserne overholdes. Disse regler bliver fastlagt på de enkelte værksteder.
Skolen har et sikkerhedsudvalg, hvor elevrådet er repræsenteret. Der bliver udført arbejdspladsvurderinger og undervisningsmiljøvurderinger normalt efter gældende regler.
Der må ikke indtages alkohol eller bruges euforiserende stoffer på skolen. Hvis det forekommer, er det bortvisningsgrund med omgående virkning.
Fester på skolen er alkoholfri.
Vold eller trusler om vold mod personalet medfører bortvisning med omgående virkning.
Sygdom og fravær
Ved sygdom kontaktes skolen om morgenen mellem 8.00 og 8.15. Kommer man mere end 15 minutter for sent, skal skolen trække de unge i skoleydelsen.
Ved ulovligt fravær følger skolen en fastlagt procedure.
Arbejdstøj
Deltagerne skal benytte det arbejdstøj, de får udleveret på de værksteder, hvor dette kræves.
Mobiltelefoner
Brug af mobiltelefoner fastlægges på de enkelte værksteder. Som hovedregel må brugen af dem ikke forstyrre undervisningen.
Spisning og fællesarrangementer
Der tilberedes morgenmad og frokost hver dag til alle. Deltagere skal deltage i spiseordningen, som der betales for, idet dette betragtes som en del af uddannelsestilbuddet.
Rygepolitik
Der må ikke ryges i skolens lokaler, men skal foregå udenfor. Der er opsat krukker til askebægre og papir.
Økonomi
Den overvejende del af skolens driftsmidler og hele skoleydelsen til deltagerne kommer fra det statslige taxametertilskud. Dette bliver årligt fastsat på Finansloven og udløses efter de regler, undervisningsministeriet fastlægger. Hertil kommer det lovbestemte grundtilskud, som Hvidovre Kommune betaler. Udgiften kompenseres i form af bloktilskudsordningen.
Derudover har skolen indtægter ved salg af produkter og serviceydelser.
Sociale klausuler
Skolen opfylder lovens krav ved udarbejdelse af retningslinier for sociale klausuler.
Samarbejdspartnere
Produktionsskolens samarbejdspartnere er først og fremmest Hvidovre Kommune og Ungdommens Uddannelsescenter og Erhvervsskolerne.
Størstedelen af vores deltager kommer fra Hvidovre. Resten af deltagerne kommer fra en bred vifte af andre kommuner i Københavnsområdet.
Skolen har også et aktivt samarbejde med de sociale myndigheder i flere kommuner.
Skolen udvikler konstant et netværk af virksomheder, der kan give vores deltagere muligheden for praktik og lærepladser.
Der er igangsat forhandlinger om formaliseret samarbejde med områdets erhvervsskoler samt VUC.
Organisation
Den overordnede ledelse af Produktionsskolen i Hvidovre varetages af bestyrelsen i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der udpeges og vælges således:
Som repræsentant i bestyrelsen uden stemmeret udpeges:
Forstanderen er sekretær for bestyrelsen og deltager i møderne uden stemmeret. Bestyrelsen formulerer og fastsætter visioner og mål for skolen. Dette sker blandt andet ved at fastlægge skolens virksomhedsplan og godkendelse af skolens budget og regnskab.
Ledelse
Skolens daglige ledelse består af forstander og viceforstander, der arbejder for at opfylde bestyrelsens mål og visioner for skolen.
Medarbejderne
Skolens medarbejdere er de væsentligste aktører for at føre skolens visioner ud i livet.
Køkken & Sundhed
Skolens køkken laver mad til omkring 120 mennesker dagligt. Desuden er der lejlighedsvis forskellige arrangementer, konfirmationer, bryllupper, fødselsdage m.m.
Deltageren får kendskab til de arbejdsområder, der er indenfor restaurations- og fødevarebranchen. De kommer til at arbejde enkeltvis og i grupper, hvor de får udviklet deres færdigheder indenfor en lang række områder. Eleverne er med i alle faser fra planlægning til fremstilling, rengøring og evaluering.
I undervisningen lægges der vægt på, at eleverne stifter bekendtskab med og udvikler færdigheder i og kompetencer indenfor følgende områder.
Undervisning:
Deltagerne arbejder med en kostplan for hver uge og er med til at beregne opskrifter - der skal ganges op og forstås.
Deltagere med læsesvagheder får særlig hjælp fra faglæreren og får desuden tilbudt
danskundervisning.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Skolen har et tæt samarbejde med virksomheder, hvor deltagerne kommer i praktik, hvis de ikke selv kan finde frem til en.
Øvrige aktiviteter
Deltagerne kommer på ekskursioner og udflugter. Planlægningen foregår i samråd med deltagerne, hvor de sammen med faglæreren er opmærksomme på virksomheder, messer, restauranter og diverse særudstillinger, der vedrører faget.
Der kan være perioder, hvor værkstedet har gæstelærere inden for specielle områder.
Fokuspunkter og mål
Musikværkstedet
På værkstedet kan deltagerne prøve kræfter som musikere og sangere. De lærer desuden om komposition, sammenspil, rytmisk træning og teori.
Opgaver
Sammen med Pædagogisk Værksted deltager Musik i forskellige projekter og små teaterforestillinger for børn. De booker sig også ind på spillesteder og små festivaler, hvor de spiller til koncerter.
Værkstedet råder over et komplet øvelokale med de nødvendige instrumenter og computere til redigering.
I vores studie har vi faciliteter til Cd-produktion i professionel kvalitet.
Undervisning
Undervisningen er opbygget som individuelle forløb, således at den enkelte deltager får kendskab til de instrumenter, de arbejder med. Desuden har de samspil og lærer den rytmiske præcision, der er nødvendig for et godt musikalsk udtryk.
I arbejdet med tekstmateriale bliver deltagerne sat overfor det problem, som det er at skabe en sammenhængende og interessant tekst.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har kontakt til virksomheder, hvor deltagerne kan opnå praktikpladser, hvis de ikke selv kan finde frem til en.
Øvrige aktiviteter
Der bliver arrangeret ture, hvor deltagerne og faglæreren forbereder aktiviteter. Dette kan også ske sammen med andre værksteder. Værkstedet besøger andre institutioner, der arbejder med musik, tager på besøg i pladestudier, TV/radio stationer og andre relevante aktiviteter.
Fokuspunkter og mål
Blomster og dekoration
På værkstedet prøver deltagerne arbejdet med blomsterbinding, genbrug og dekoration i alle de mange varianter der findes. Der arbejdes med mange former for materialer, som sammensættes til nye og overraskende produkter. Deltagerne lærer at købe ind på Grønttorvet og kalkulerer priser på produkterne.
Opgaver
Der produceres friske og tørrede blomsterbuketter, blomsterdekorationer, og der tages imod bestillinger til særlig arrangementer. Hver uge leverer værkstedet friske buketter til kommunens fem plejehjem. Desuden arbejder de med mosaikker, re-designer f.eks. gamle borde, opsatser og spejle. Værkstedet står for vedligeholdelse af skolens blomsteropsatser og dekorationer på arealerne omkring skolen.
Undervisning
Undervisningen giver deltagerne et basalt kendskab til komposition, årstider og sæsonbestemte farver og dekorationer. De lærer om indkøb og salg samt service og kundebetjening, når de er ude og præsenterer produkterne hver uge.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har kontakt til flere virksomheder, hvor det er muligt for deltagerne at finde praktikpladser, hvis de ikke finder frem til en selv.
Øvrige aktiviteter
Værkstedet arrangerer ture, besøger udstillinger og andre institutioner, der arbejder inden for samme område. Desuden deltager værkstedet sammen med hele skolen i fælles aktiviteter på eller uden for skolen.
Fokuspunkter og mål
Design Værkstedet
Værkstedet arbejder med udvikling af koncepter, design og formgivning. De arbejder med mode, syning, strik, trykteknikker og metoder, som kan bruges til at re-designe genbrugstøj eller boligtekstiler. I perioder har værksteder produktion af forskellige sølvsmykker.
Opgaver
Vi producerer babyudstyr i form af hovedpuder, dyner og filtede tæpper. Vi arbejder med udklædningstøj til børn, re-design af tøj, arbejder med maskinstrik og knagestrik, hvor værkstedet udvikler forskellige beklædninger.
Undervisning
Undervisningen er individuel og udfordrer deltagerne i de forskellige fagligheder, der er tilknyttet værkstedet, således at de opnår en viden om, hvad der skal til for at skabe beklædning eller tekstiler til andet brug.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har kontakt til flere virksomheder, hvor det er muligt for deltagerne at finde praktikpladser, hvis de ikke finder frem til en selv.
Øvrige aktiviteter
Værkstedet arrangerer ture og ekskursioner, der gør, at deltagerne er opdaterede og tager stilling til de trends, der bevæger i tiden.
Desuden deltager værkstedet sammen med hele skolen i fælles aktiviteter på eller uden for skolen.
Fokuspunkter og mål
Service/håndværk
Værkstedet er bygget op som en multifunktion, hvor deltagerne får en basal vide om forskellige håndværk som fx tømrer, maler, smed, ejendomsvedligeholdelse mm. De unge får lov at afprøve deres kunnen inden for disse forskellige fag og får et kendskab til de grundprincipper, der er inden for fagområderne.
Opgaver
Værkstedet har ansvaret for vedligeholdelsen af skolens arealer og bygninger. Der er i perioder udefra kommende opgaver såsom restaurering af legepladser og legeredskaber eller andre opgaver af håndværksmæssig karakter.
Undervisning
Undervisningen er individuel, og de unge lærer at arbejde med metal, træ og maling. Det er ligeledes værkstedets opgave at vedligeholde de grønne områder omkring skolen, så arealerne fremstår pæne. Det indebærer fx også brolægningsopgaver og beskæring af træer.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har kontakt til flere virksomheder, hvor det er muligt for deltagerne at finde praktikpladser, hvis de ikke finder frem til en selv.
Øvrige aktiviteter
Værkstedet arrangerer ture, besøger byggepladser og andre institutioner, der arbejder inden for samme område. Desuden deltager værkstedet sammen med hele skolen i fælles aktiviteter på eller uden for skolen.
Fokuspunkter og mål
Pædagogisk værksted
På værkstedet arbejder vi projektorienteret med opgaver, der relaterer sig pædagogisk arbejde, med opgaver der giver indsigt i social og sundhedssektoren. Deltagerne får en basal viden om arbejdet med børn, unge, handicappede og ældre.
Opgaver
Værkstedet har en række venskabsbørnehaver, der hver uge kommer og deltager i projekter, som deltagerne har tilrettelagt. I perioder arrangerer værkstedet større begivenheder, hvor de arbejder sammen med skolens øvrige værksteder.
Undervisning
Undervisningen er individuel og omfatter en bred vifte af emner som fx samfundsforhold, leg og bevægelse, børneteater, video, foto, kunst, kreativitet og billedforståelse. Der arbejdes blandt andet i team, som arbejder med projekter, der skal præsenteres for de børn, som kommer på skolen.
På værkstedet er der særlig fokus på undervisningen i dansk i forbindelse med de mange skriftlige opgaver, som der arbejdes med.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har en tæt kontakt med institutioner, hvor det er muligt at finde frem til praktikpladser, hvis de unge ikke selv finder frem til en.
Øvrige aktiviteter
Værkstedet arrangerer ture og ekskursioner og besøger institutioner af forskellig art, som giver deltagerne indsigt i de forhold, der arbejdes med inden for områderne.
Desuden deltager værkstedet sammen med hele skolen i fælles aktiviteter på eller uden for skolen.
Fokuspunkter og mål
Handel & kommunikation
Værkstedet arbejder med salg, service og kommunikation. Der arbejdes med marketing, reklame og deltagerne får en indsigt i produktudvikling.
Deltagerne får indblik i køb og salg og arbejder med præsentation af de varer, der skal sælges via værkstedets internetbutik eller på markeder på skolen eller andre steder.
Opgaver
Værkstedet er en væsentlig del af skolens PR arbejde og sørger for annoncer, brochurer, plakater, postkort og vedligeholdelse af hjemmesider, som administreres af skolen
Værkstedet producerer opgaver for eksterne kunder f.eks. konceptudvikling af visitkort, brevpapir, kuverter og andet der hører til formidling. Der produceres postkort og plakater.
Undervisning
Undervisningen er individuel og giver deltagerne indsigt i brugen af teknologi i arbejdet med formidling, salg og service.
Samarbejde
Værkstedet er ved at opbygge et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, så de unge via kombinationsforløb finder de rigtige veje ind i uddannelse.
Værkstedet har kontakt til flere virksomheder, hvor det er muligt for deltagerne at finde praktikpladser, hvis de ikke selv finder frem til en.
Øvrige aktiviteter
Værkstedet arrangerer ture og ekskursioner, der gør, at deltagerne er opdaterede og tager stilling til de tendenser, der bevæger i tiden.
Desuden deltager værkstedet sammen med hele skolen i fælles aktiviteter på eller uden for skolen.
Fokuspunkter og mål
STU værkstedet
Værkstedet er en del af den særlig tilrettelagte uddannelse. Vi arbejder med et udgangspunkt i sent udviklede unge.
Skolen tilbyder forløb på et år eller efter behov i samarbejde med vejledere og kontaktpersoner i kommunerne.
Værkstedet er en selvstændig enhed, som samarbejder med skolens øvrige tilbud og integreret i dagligdagens miljø.
Studiecenter
Studiecenteret er omdrejningspunkt for en række almene undervisnings- og vejledningsaktiviteter på skolen, hvor deltagerne har mulighed for at forbedre deres almene skolekundskaber og modtage almendannende undervisning.
Det er frivilligt at deltage, og den enkelte sætter sine mål for arbejdet sammen med læreren.
Vi tilbyder forberedende undervisning i dansk og matematik og vil i perioder, hvor skolen arbejder med internationale projekter, også tilbyde undervisning i engelsk.
Undervisningen tager udgangspunkt i arbejdet på værkstederne og IT baserede opgaver.
Deltagerne får en afdækning af deres personlige standpunkt, som viser, hvor de skal tage fat for at kunne komme godt i gang med en uddannelse.
Skolen deltager i et satspuljeprojekt der betyder, at vi kan tilbyde en sceening af vores elever, således vi kan afdække læse og regnevanskeligheder og tilrettelægge en undervisning der vil styrke den enkelte. Skolen vil kunne tilbyde en IT rygsæk til de deltagere der har behov for dette.