Danmark er blevet et samfund med mange forskellige grupper af natonaliteter og andre minoriteter. Og alt, hvad vi ved, tyder på at det er en udvikling, der vil fortsætte i fremtiden. Det giver os en fantastisk og helt enestående mulighed for at udvikle vores samfund i en støre helhed.
Hvidovre Produktionsskoles offensive svar på denne udvikling er en politik, der inkludere alle nationaliteter og minoriteter. Derved følger Hvidovre Produktionsskole det samme spor, som er lagt ud af flere virksomheder og kommuner, der også er begyndt at opstille målsætninger for inklusion.
Vi ønsker på Hvidovre Produktionsskole at have en politik, der flytter sig væk fra begrebet integration, som sætter mennekser i båse, hvor ingen hører til. Vi ønsker derimod en politik på Hvidovre Produktionsskole, der handler om at favne de forskellige grupper, der lever i Danmark. En inklusionspolitik, som rummer os alle, fra etniske minoriteter, over socialt udsatte, personer til handicaps, til personer med en anden baggrund end de fleste.
Hvad er inklusion? For os betyder det, at alle - uanset deres baggrund - oplever, at de hører til og har en plads i samfundet, hvor de både får mulighed - og selv tage ansvar - for at bidrage med det, som de kan og er gode til. Og som de kan blive bedre til.
Inklusion går begge veje. Vi vil som skole respektere den baggrund, som eleverne kommer fra, og gå over broen til deres landskab på samme måde, som vi allerede gør det i dag i forhold til vores øvrige elever. Kravet til alle elever uanset baggrund og er, at de respekterer den opgave, som det er Hvidovre Produktionsskoles formål at løse, og på den måde , som vi har valgt at løse den på. Respekt går begge veje, hvorfor der er og vil være situationer, hvor vi uanset elevens baggrund må sige nej til en elev, og en elev siger nej til os. Det er fair nok og et vilkår for en skole som Hvidovre Produktionsskole med stærke holdninger.
I arbejde med at realisere vores inklusionsmålsætning står vi over for den udfordring, at vores indsats på området har været for spredt og tilfældig, hvorfor vi har behov for at kvalificere vores arbejde. Det vil i første omgang ske ved at prioritere en indsats på følgende tre områder: