Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på helbred og udvikling – både på kort og på længere sigt. Derfor er forebyggelse af mobning et centralt fokuspunkt i arbejdet med undervisningsmiljøet på Produktionsskolen i Hvidovre.
Produktionsskolen i Hvidovre tager problemet alvorligt og har derfor udarbejdet en antimobbestrategi efter retningslinjer udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.
Strategien tages løbende op til vurdering og eventuel revision.